fredag den 27. april 2012

Roms skjulte ansigt

Kære læsere


I husker måske mit indlæg om Rom?

Nu har jeg været der. Her kommer lidt om de skjulte oplevelser, så vi springer raskt over Peterskirken og Forum Romanum.

Kuplen

330 trin oppe.
Foto: Bodil Hammer
 Ahh - og så alligevel ikke, for hvis man ikke vil hele Vatikanstaten, så er det en super idé at tage kuplen i Peterskirken, som er et af Michelangelos mesterværker. Så har man fået oplevelser for en hel dag. Køb en billet til en tur op ad trappen til denne kuppel, som hæver sig højt over Rom, faktisk mere en 130 meter. Tag ikke elevatoren - man kan lige så godt få dages hårde motion ved at gå op og ned - 1064 trin! Godt for de gode lårmuskler. Det er så til gengæld alle trinene værd.

Første stop kommer efter 330 trin, her kommer man bare så tæt på de fantastiske mosaikker af Cavalier D'Arpino, at man kan føle med hånden hen over disse smukke vægge og tænke tilbage på tiden, hvor de blev lavet  - WOW - samtidig får man det fulde overblik over de utrolige marmorgulve dybt nede på Peterskirkens gulv.

Nåh mor - så troede du lige vi havde nået toppen!

Bodil Hammer.
Foto: Christina hammer

Peterspladsen.
Foto: Bodil hammer
Der er endnu lang vej op, og vejen er snæver og stejl og går rundt og rundt. Men vi får til fulde alle vore forventninger indfriet med en  udsigt til hele Vatikanstaten.




Til alle kuplerne i Rom og statuerne hen over ryggen af dette store værk, som billedhuggeren Bernini blandt meget andet har sat sit præg på.

Tæt på toppen - sidste del af trappe. foto: Bodil Hammer
Her på toppen af Peterskirken bliver der skrevet et par ægte postkort, som sendes med ægte Vatikan-frimærker på og fra en ægte Vatikan-postkasse. Der bliver jo mest sms'et i disse tider, så jeg vil slå et slag for at skrive en feriehilsen i hånden. Vi skal jo gerne have noget at fylde i de fine postkasser, som nu er dyrt indkøbt og monteret rundt i hele Danmark efter krav fra PostDanmark.

På dette tidspunkt er man blevet barok-mæt og kan faktisk godt vente med resten af Vatikanstatens seværdigheder til den næste tur til Rom.

Piazzaerne

Nøglehullets hemmelighed.
Foto: Bodil Hammer
Dem er der jo bare så mange af, at man får lyst til at sidde på hver eneste én. Jeg vil nok selv slå et slag for Piazza dei Cavalieri di Malta. Hvis man slendrer ned langs Tiberen og på et tidspunkt drejer fra mod Aventin området, så finder man denne plads. Her vil man undre sig over, at der står én eller flere personer og kigger gennem et nøglehul i en stor lukket port. Det er her i nummer 3, at  Malta-ridderordenens priorat ligger. Villaen er ikke åben for offentligheden, men kig gennem nøglehullet i porten - Il buco - her åbenbarer der sig noget af en overraskelse - prøv det! I den tilstødende kirke, Santa Maria del Priorato, var vi heldige at få et lille glimt af et bryllup, det er altid sjovt, og noget jeg altid går efter at få lov til at se.  

Kuppelhullet i Pantheon.
Foto: Bodil hammer
Har man lyst til at se en mere moderne kirke, som dog alligevel har et smukt gammelt gulv, så stik lige ind og se Sant'Anselmo, med tilhørende kloster af benediktinerordenen. Her er der sparet på det barokke. Lige før den lille forgård finder man en sød lille butik med spændende delikatesser som honning og kager og livets vand. Et dejligt fredeligt og stille hjørne af Rom.

Brug også en tidlig aftenstund til at besøge området ved Pantheon, her er en fantastisk stemning på pladsen, Piazza della Totonda lige foran, stik bare lige hovedet ind og kig op til himlen i den unikke Pantheon bygning.

Munden

Fra filmen Roman Holiday.
Munden. Foto: Bodil Hammer
Faktisk troede jeg ikke, at dette var en ukendt seværdighed, men jeg har talt med flere bekendte og ingen af dem havde set denne. Det er synd ikke at gå forbi kirken Santa Maria in Cosmedin, hvor man finder Sandhedens Mund, the Mouth of Truth, La Bocca della Veritá. Prøv løgnedetektoren! Stik din hånd i gudens mund og håb på at den kommer ud igen! Glem ikke at se det kønne klokketårn, synes næsten det ligner et vindtårn fra mellemøsten. Husk at se filmen Roman Holiday (Prinsessen holder fridag) med Audrey Hepburn og Gregory Peck, når du skal til eller har været i Rom. Eller bare en dag hvor det regner.

Sulten skal også tæmmes

Minestronen frisk fra køkkenet.
Foto: Bodil Hammer
Selvfølgelig falder man i turistfælder. Det kan man måske undgå ved ikke at lade sig fange af stemningen og de veltalende tjenere, tæl til ti og drik et glas vand. For øjet bliver ikke så hurtigt mæt som maven. Del en pizza til frokost, en skål lækker minestrone suppe eller bare et fad med pølser og ost. Gå om hjørnet i stedet for at blive på pladserne. Pizzaen skal være den helt enkle, hvor der bare lige er lagt to stykker dejlig Parma skinke på til sidst, så behøver man ikke mere. Der er ikke meget dansk pizza over den smag, her er der en udsøgt smag af tomater og skøn ost og skinke.

Gem appetitten til aften, for her er der også nok at vælge mellem. Tak til Søren for at have anbefalet Memmo og hans antipasti misti - ikke færre end fjorten forskellige delikatesser måtte vi igennem og kunne så ikke dy os for alligevel at bestille hver en pastaret! Gør det ikke! Del en pastaret fx den med asparges - uhm. Der var kindkys, da vi besøgte stedet anden gang :) 

Har man ikke lyst til at gå hjem efter middagen, så er der altid stemning og en vinbar at besøge. 

Pizza på Piazza Margana.
Foto: Bodil hammer
Man kan kun blive forelsket i de glade mænd hos Francesco, som lod sig charme af Christina, min datter, til at gi' os et bord meget hurtigt. Dejligt, for det regnede. Det kan her anbefales, at dele brucetta selectione, de er skønne.
Glem ikke rødvinen om aftenen, og spring bare de dyre restauranter over, der er masser af gode madsteder til menneskepriser, som langt overstiger standarden i Danmark.
  


  

Sko

Sko,sko,sko
Foto: bodil Hammer
Er der noget at købe i Rom? Der er jo altid en Gucci eller en Prada. Det finder man jo i hver en storby, så det er jo nærmest trivielt, altså ud over at de altid har de skønneste vinduesudsmykninger. Det er en udflugt i sig selv at nyde disse vinduer langs gaderne ved den Spanske Trappe.
Men ellers synes jeg, at det er så dejligt bare at indtage en storby. Man bliver mæt af oplevelser og caffé latte.
Men turen til loppemarkedet i området ved Porta Portese fik ændret mit syn på den sag.
Der blev lige købt sko, sko og så sko igen.
Vildt sjovt og for kvinder er det jo nærmest en rus :) Husk at dette loppemarked kun er åbent om søndagen til klokken 15.

Tak

til min datter og vores dage i ROM og til Søren (selvfølgelig) som viste os madvejen. 








2 kommentarer:

  1. Og tak til min mor - den perfekte storby-rejseledsager. Next stop Vilnius?

    SvarSlet
    Svar
    1. Detkan da ikke være så tosset. Vi må lave en storbykonto. )

      Slet